Kørelæreruddannelse der giver dig de bedste forudsætninger

​Kunne du tænke dig at blive kørelærer? Hos Dansk Køre & Førstehjælps Skole med afdelinger i både Aalborg og Gandrup tilbyder vi en kørelæreruddannelse i Nordjylland.

Vi giver altid vores elever de bedste forudsætninger for at bestå eksamen, hvad enten der er tale om køreskoleelever eller kørelærerelever.

Da der er tale om et begrænset antal af forsøg til at bestå kørelæreruddannelsen, er det vigtigt, at du ikke går på kompromis, når du skal vælge dit uddannelsessted.

Hvem henvender en kørelæreruddannelse sig til?

En kørelæreruddannelse er ikke for alle. Du skal besidde en række forskellige kvaliteter, da du skal kunne holde hovedet koldt i pressede situationer. Derudover skal du have en naturlig lyst til at undervise og samarbejde med andre mennesker. 

Samtidig skal du brænde for faget, da uddannelsen kræver en investering af både tid og kræfter. Der stilles selvfølgelig også krav til dine egne køreegenskaber, da du selv skal besidde gode køreevner. 

​Krav til kørelæreruddannelsen

Der er en række krav og regler, som du skal leve op til, for at du kan blive uddannet kørelærer. Du skal:

  • Være fyldt 24 år
  • Have kørekort til bil, motorcykel, lastbil og hænger
  • Have et erhvervskørekort
  • Have gennemført et 120 timers AVG-kursus
  • Have gennemgået en godkendt kørelæreruddannelse
  • Have bestået en prøve for kørelærere
  • Have et rimelig godt helbred, så du kan overholde helbredskravene til erhvervskørekortet.

Derudover må du ikke være straffet efter straffelovens § 78 stk. 2.

Information om uddannelsesforløbet

Selve uddannelsesforløbet indeholder en række forskellige elementer, hvor du bl.a. skal have 4 lektioner på en lukket øvelsesplads samt 16 lektioner med en elev på vejen. Derudover skal du også på et glatførekursus, og du skal modtage træning i en skolevogn.

Ud over den praktiske kørsel vil du også modtage undervisning i undervisningslære, færdselslære og bilens mekaniske dele.

Eksamen

Du har kun tre forsøg til eksamen, og det er derfor vigtigt, at du bliver godt klædt på til at kunne bestå de forskellige prøver. Dette hjælper vi dig naturligvis med, ligesom vi allerede har hjulpet rigtig mange med at opnå deres drøm om at blive kørelærer.

Eksamen består af to dele; del 1 er forprøven, og del 2 er den afsluttende eksamen.

Forprøven består af en prøve i undervisningsplanen, hvor der er 45 spørgsmål med multiple choice-svarmuligheder. For at bestå denne prøve må du maksimalt have 6 fejl.

 

Den afsluttende eksamen er delt op i to dele; en prøve i teorilokalet og en prøve i skolevognen.

Prøven i teorilokalet består af:

  • ​Undervisning af en elev i en teorilektion du trækker i prøvelokalet
  • ​Egen viden om undervisning, færdselskundskab og køretøjsteknik.
  • vis politimester og politiinspektør vurderer, at du har en chance for at bestå den samlede prøve, skal du herefter aflægge prøve i skolevognen, som består af:
  • ​Undervisning af elev i øvelseskørsel (fx ”kørsel i rundkørsel” eller ”kørsel ved siden af andre”)
  • ​Egen kørefærdighed hvor du skal vise, at du selv har kørefærdigheder på et rutineret niveau
  • ​Udvisning af stor forudseenhed i trafikken, og du skal vise, at du forstå at udnytte de muligheder, der viser sig for en hurtig og flydende kørsel.

Hvad koster det at blive kørelærer?

Vores kørelæreruddannelse koster kr. 80.000,-.

Denne pris dækker alt, herunder teori, kørsel, eksamensgebyr og de forskellige kurser. Prisen forudsætter dog, at du består alle eksamener. Med i prisen får du en undervisningsplan, færdselsloven, en teoribog og andet relevant undervisningsmateriale.

Bemærk, at tilmeldingen er bindende ved det første semester (forprøven).

Bliv kørelærer ved at tilmelde dig vores kørelæreruddannelse

Ønsker du at høre mere om vores kørelæreruddannelse eller vores priser, eller kunne du tænke dig at tilmelde dig uddannelsen, kan vi kontaktes på telefon 40 78 40 43 eller e-mail jorgen@koereskole-foerstehjaelp.dk.

Følg med på Facebook​

Følg med på vores Facebookside, hvor vi opdaterer med nyheder, tilbud og opslag med vores dygtige elever, når de har modtaget deres kørekort.​

Få nyheder og tilbud

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder og gode tilbud på mail.

Adresse

​Dansk Køre & Førstehjælps Skole (Gandrup)

Borgergade 106
​9362 Gandrup

​Dansk Køre & Førstehjælps Skole (Aalborg)

Hadsundvej 139
9000 Aalborg


​CVR: 39292033

Kontakt os

Følg med på Facebook

© 2020 Dansk Køre og Førstehjælps Skole Aps. Alle rettigheder forbeholdt. Dansk Køreskole & Førstehjælps Skole Aps.​