Vejledende informationsmateriale til køreskoler

I forbindelse med den gradvise genåbning af samfundet har Arbejdstilsynet i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejdet et informationsmateriale, der vejleder køreskoler i smitteforebyggelse.



​Der gælder de samme arbejdsmiljøregler for arbejde i køreskoler som for alle andre arbejdspladser. Derfor skal arbejdsgiverne iværksætte foranstaltninger, der kan forebygge risiko for smitte med coronavirus så effektivt som muligt.

På køreskoler er kontakt til elever et vilkår ved jobbet, fx skal kørelæreren dele kabine med eleven under den praktiske køreundervisning. Der er en række tiltag, arbejdsgiveren ifølge sundhedsmyndighederne bør iværksætte for at reducere risikoen for smitte med coronavirus.

Pas på medarbejderne – begræns risiko for smitte

Det er vigtigt, at arbejdet er tilrettelagt, så I som arbejdsgivere mindsker de ansattes risiko for smitte med coronavirus.

Der opfordres til at følge Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger og sørge for følgende:

Bliv hjemme ved sygdom

  • Medarbejdere må ikke møde på arbejde, hvis de har milde symptomer, der kan tyde på COVID-19.
  • Køreskolen bør afvise elever, der har milde symptomer, der kan tyde på COVID-19.
  • Medarbejdere må efter et sygdomsforløb først møde på arbejde igen 48 timer efter symptomer er ophørt.
  • Medarbejdere, hvis familie har symptomer eller er smittede, skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for ”nære kontakter”.
  • For medarbejdere, der tilhører en særlig risikogruppe, fx gravide, anbefales det, at ledelsen i dialog med den enkelte medarbejder laver en konkret og individuel vurdering med afsæt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer på området

Planlæg arbejdet, så I kan holde afstand

Undervisning i skolevogn

  • For praktisk køreundervisning bør der ikke være mere end én elev og én kørelærer pr. skolevogn.
  • Gennemgå køreskolens processer, så tiden med tæt kontakt mellem kørelærer og elev mindskes, foretag fx instruktion uden for bilen, hvor det er muligt.
  • Giv ikke hånd til eleven.

Teoriundervisning

  • Lokaler indrettes, så der kan holdes afstand mellem medarbejderne og mellem eleverne, fx ved at fordele elever i mindre hold eller over flere lokaler mv.
  • Der bør som minimum være 2 meters afstand mellem elevernes pladser i undervisningslokalet.
  • Der må maksimalt tillades adgang for 1 person pr. 4 m2 gulvareal.
  • Instruer eleverne i at møde præcis, så de undgår fælles ventetid inden teoriundervisning.

Stil håndvask eller håndsprit til rådighed

  • Medarbejderne skal oplyses om og overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.
  • Kørelæreren bør som minimum vaske hænder eller bruge håndsprit mellem hver teori- eller køretime.
  • Eleverne skal opfordres til at vaske hænder eller bruge håndsprit før undervisning.
  • Der bør være vand og flydende sæbe og så vidt muligt håndsprit tilgængeligt for alle ansatte og elever.
  • Der må ikke være fælles håndklæder.

Opprioriter regelmæssig rengøring

  • I forbindelse med praktisk køreundervisning bør de anvendte køretøjer, herunder køretøjer på lukkede pladser, rengøres grundigt, hver gang et køretøj overdrages til en anden underviser eller elev.
  • Der bør sikres grundig rengøring af fælles kontaktpunkter i bilen mellem hver elev, fx bakspejl, rat, gearstand, håndbremse, håndtag, lyskontakter, paneler m.m.
  • Der bør sikres grundig rengøring af fælles kontaktpunkter i køkken og undervisningslokale mellem hver elev eller elevhold, fx håndtag, lyskontakter, bordoverflader, kaffemaskine, kuglepenne mv.
  • Toiletter (både kunde- og medarbejdertoiletter) rengøres grundigt og regelmæssigt. Der skal være vand og flydende sæbe til rådighed. Der må ikke være fælles håndklæder.
  • Medarbejderne bør så vidt muligt anvende redskaber, der er forbeholdt den enkelte medarbejder, og arbejdspladsen skal have en plan for rengøring af fællesredskaber, fx førstehjælpsdukker, computere eller lignende.

Følg med på Facebook​

Følg med på vores Facebookside, hvor vi opdaterer med nyheder, tilbud og opslag med vores dygtige elever, når de har modtaget deres kørekort.​

Få nyheder og tilbud

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder og gode tilbud på mail.

Adresse

​Dansk Køre & Førstehjælps Skole (Gandrup)

Borgergade 106
​9362 Gandrup

​Dansk Køre & Førstehjælps Skole (Aalborg)

Hadsundvej 139
9000 Aalborg


​CVR: 39292033

Kontakt os

Følg med på Facebook

© 2020 Dansk Køre og Førstehjælps Skole Aps. Alle rettigheder forbeholdt. Dansk Køreskole & Førstehjælps Skole Aps.​